Podcast Directory



This version of the Podcast Directory requires Winamp 5.9
 

Ejendomsinvestoren

I Ejendomsinvestoren diskuterer vi successer, fejl, konkrete ejendomshandler og de små detaljer, der vil gøre både Du og jeg til successfulde ejendomsinvestorer. Podcasten vender forskellige investeringsstrategier, den økonomiske cyklus, den dygtige investors mindset samt vitale detaljer omkring lånestrukturer, forhandlinger, lead-generation, juridiske dokumenter og meget mere. Bliv en del af fællesskabet I Facebook-gruppen "Ejendomsinvestoren - Bliv ejendomsinvestor".
 

Dumme Penge

Det kan være mega svært at tale om sin økonomi, men hvis vi nu deler ud af vores erfaringer - også de helt dumme, så kan det være, vi kan lære noget af hinanden.Lyt med når journalist og radiovært Maria Jencel taler med fire forskellige unge om deres måned på beløbet og de dummeste penge, de har brugt.Podcasten Dumme Penge er lavet af Finanstilsynets kanal På Røven, for at hjælpe dig med at holde styr på din økonomi. Og husk, at du altid kan få tips og gode råd til din økonomi på Instagram- og Facebooksiden På Røven.
 

PANSERKASSEN

En podcast om kampvogne og kampvognsmennesker... Dem der er, dem der var, og dem der bliver det engang. Velkommen til!
 

Skør Ungdom Podcast

I Danmark lider 34 % af unge kvinder og 21 % af vores unge mænd under psykisk mistrivsel. Men hvordan kan det være, at en af verdens mest privilegerede samfund har en ungdom der lider? Med alle muligheder for hånden, hvorfor er vi så så mange, der oplever angst, stress eller depression? Er vi bare privilegieblinde, selvoptagede perfektionister? Eller er der i virkeligheden nogle strukturer eller tendenser i vores samfund i dag, der er årsag til, at flere og flere unge mistrives? Lyt med når Skør Ungdom Podcast zoomer helt ind på unge med psykiske lidelser. Din vært Kamilla Jæger vil i samarbejde med andre unge, rette et kritisk blik på de ofte stereotype opfattelser og fordomme om psykisk sygdom, der florerer i vores samfund i dag. Dertil give de bedste råd videre til en ungdom med psykisk sygdom. Det er nemlig på tide, at de sande eksperter på området de får ordet: de unge selv.Connect med podcasten på instagram: @skorungdom_podcast Denne podcast er produceret i samarbejde med Psykiatrifondens indsats ‘Sig det højt’.Find ressourcer og rådgivning hos psykiatrifonden her: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning
 

Solen Er Gået Ned

Hvorfor er samtykke stadig på vores læber? Vi fik vel en samtykkelovgivning, som trådte i kraft i 2021. Men var det egentlig meningen, at samtykkelovgivningen skulle løse alle problemerne? Eller skal vi se lovændringen som momentum for at starte en vigtig samtale? Solen Er Gået Ned dykker ned i samtykkebegrebet gennem samtaler med nære venner, samt Kias egne tanker. Det er en podcast, som ikke kun handler om samtykke, men også om livet som ung og usikkerheder. Solen Er Gået Ned er et forsøg på at skabe noget i øjenhøjde, hvor Kia og hans veninder og venner ikke kender alle svarene, men i stedet deler ud af deres egne oplevelser og snakker sig frem til enighed. Solen Er Gået Ned er et personligt podcastprojekt af Kia Vakili Khatibi.
 

Ung med cøliaki

Ung med cøliaki er en podcast om hverdagslivet med cøliaki. I podcasten møder du forskellige unge mennesker, som deler ud af deres erfaringer og sammen undersøger forskellige emner relateret til ungdomslivet med cøliaki. Det er en podcast for dig, der måske selv er ung med cøliaki, eller bare godt kunne tænke dig et indblik i, hvordan det er at leve med cøliaki. Podcasten er produceret af Dansk Cøliaki Forening med støtte fra TrygFonden. Tilrettelægger og vært: Chipo Marisa Petersen Titelmusik: Emma Lyeteg
 

VELKOMMEN TIL INTERNETTET

Kom med på en vanvittig tur ud på internettets sidegader med Kasper Man, Jakob Ipsen og Steffen Dehn Frandsen. God fornøjelse og VELKOMMEN TIL INTERNETTET Intro- & outromusik: Max Morningheight - Spike Fincher
 

Gravid Podcast

Velkommen til Gravid podcast. Vil du vide hvordan din baby udvikler sig fra befrugtet æg til menneske? Vil du have gode råd og tips til graviditeten uge for uge? Jeg hedder Stine Roswall og har været jordemoder i mere end 10 år. Det er mig, der fortæller og rådgiver. I denne podcast bliver du klogere på det lille liv, der vokser og det der sker med kroppen under en graviditet og fødsel. Du kan lytte til alle episoder fra ende til anden, men de fungerer også fint enkeltvis, så hvis har lyst kan du starte med afsnittet om den graviditetsuge du selv er i nu og lytte videre derfra. Tak fordi du lytter med.
 

Mord i Nord

Mord i Nord er tilbage med nye episoder hver mandag og torsdag. En kvinde, der forsvinder på mystisk vis en uge før sit bryllup. To teenagere, der planlægger et mord over sms. Og et kærestepar, der flygter fra politiet fra Finland til Danmark. 'Mord i nord' fortæller historierne om nogle af de mest opsigtsvækkende, hårrejsende og spektakulære drabssager i Skandinavien.
 

Lyden af psykologi

Alt det bedste indhold fra Dansk Psykolog Forening direkte til dine øregange - fra miniserier til indtalte historier fra Fagmagasinet P.