
This version of the Podcast Directory requires Winamp 5.9
OKAY! HØR HER!
Nyhederne råber os i hovedet: Verden er i brand, vejret er ekstremt, arter uddør, og alt er lige så nederen som du husker det fra igår. Og Anders? Han er træt. Efter mange år som klimaaktivist er han blevet... klimadeprimeret.
Heldigvis er Denis kommet for at redde dagen (og Anders). Denis mener, at vi lever i en tid, hvor science fiction ugentligt bliver til science fact. Han har gjort det til sin mission at bringe håb og gode nyheder til Anders – så han kan fortsætte sin kamp som vred klimaaktivist, men med fornyet energi!
Hver uge opsnuser Denis banebrydende teknologiske, videnskabelige og globale gennembrud og giver os en forsigtig garanti for, at vi måske klarer den!
Velkommen til Okay Hør Her!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
Ledelse i bevægelse
Podcasten, hvor Martin Ellemann Olesen dykker ned i, hvordan ledere harmonerer en krævende karriere med personlig udvikling og en aktiv livsstil. Gennem dybdegående interviews med ledere, der tør udfordre sig selv, får du svaret på, hvilke krav der stilles til moderne ledere og hvordan en holistisk tilgang til livet, kan forbedre dit lederskab, beslutningskraft og trivsel.
Postkort fra et ægte liv
Som en kontrast til lækre billeder af idylliske ferier, flotte drinks, stilrigtige indretninger og perfekte liv, der fylder størstedelen af de sociale medier, har Stine Juul og Mia Loua valgt at skabe en podcast, der har til formål at gøre op med livet som et glansbillede. Med podcasten forsøger de at italesætte og skabe et fællesskab om alt det, der i virkeligheden gør os til ægte mennesker. Podcasten “Postkort fra et ægte liv” udspringer af instagramprofilen af samme navn, hvor over 16.000 anonyme “postkort” - skrivere, deler hudløst ærlige fortællinger om livets op- og måske især – nedture. Med postkortene som hovedfokus berører podcasten tabuiserede emner og hemmeligheder som sorger, glæder, ensomhed, depression, angst, lykke, ulykke, kærlighed, stress, forelskelse og knuste hjerter. Tag godt imod podcasten ”Postkort fra et ægte liv”.
Science Faction
Science Faction er podcasten hvor vi dykker ned i videnskaben bag vores yndlings science-fiction film - for hvem ved, det kan være at virkeligheden er meget vildere end vi troede! Sammen med nogle af landets dygtigste forskere drømmer vi os ud i universet, til fjerne planeter, til en fremtid befolket af robotter, eller vi forestiller os hvordan et sort hul pårvirker familielivet. Vi undersøger hvor langt vi er fra at bygge en Jurassic Park, om man kan forelske sig i en kunstig intelligens, og hvordan man forbereder astronauter til at være strandet på en anden planet. Vil du nørde med?
Hjælp, Jeg Er Homo
Hvis man spørger den brede danske befolkning, fortælles det, at homoseksuelle i dag har det bedre end nogensinde før. Men hvor godt står det til? Hjælp, Jeg Er Homo er en podcast til dig, der har brug for at være fortrolig med nogen, men som ikke har nogen at betro dig til i virkeligheden. Podcasten er til dig, der kæmper eller til dig som blot er nysgerrig på, hvad det vil sige at være homoseksuel i et moderne samfund. Velkommen til Hjælp, Jeg Er Homo. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon +45 70 20 12 01. Vært: Mathias Bach
Flying Superkids - på den anden side
Flying Superkids er en flyvende og storsmilende trup af fantastiske gymnastbørn. Men – kan vi nu fortælle - også et sted, hvor mange af gymnasterne har været udsat for skældud, råb i ansigtet og ydmygelser fra stedets temperamentsfulde og altdominerende chef. For selvom de lever drømmen, er tiden, for mange af dem, også præget af utryghed og decideret frygt. I denne podcast står gymnasterne frem for første gang med deres oplevelser.
Podcasten er lavet af TV2 Østjylland i samarbejde med MonoMono.
Tilrettelægger: Irene Nørgaard
Klip: Mads Petter Kühnel
Lyddesign: Mikkel Rønnau
Redaktør: Rune Sparre Geertsen
Bag om forbrydelsen
Bag om forbrydelsen er Nordjyskes ugentlige kriminalpodcast. Værter på podcasten er journalist Dan Grønbech og mangeårig kriminalreporter på Nordjyske Jesper Ramsing. De to giver dig detaljerne og historien bag de største og mest markante forbrydelser i Nordjylland. Aktuelle såvel som historiske. Om alt fra økonomiske forbrydelser til drab og organiseret kriminalitet. Uanset hvad går de altid helt tæt på de øjeblikke, hvor en gerning blev til en forbrydelse og et almindeligt menneske blev kriminel.
Truckerpodcast
Vores mission med Truckerpodcast er at skabe en uundværlig kanal for lastbilchauffører, der tilbringer utallige timer bag rattet. Vi vil tilbyde relevant og underholdende indhold, der gør køreturen både sjovere og mere interessant. Med Truckerpodcast får du ikke bare en kanal, men en trofast kørekammerat!
Parforhold #UdenFilter
I Parforhold #UdenFilter snakker selvværdsscoach Louise Luckow og sexolog Julie Houe om alt hvad parforholdet indebærer, uden filter! Vi kommer omkring kommunikation, sex og hvordan vi skaber kærlighed og nærhed. Intet er perfekt og alt er ærligt. Bliv medlem af vores loge på facebook: https://www.facebook.com/groups/2654430324801982 Følg os på Instagram: https://www.instagram.com/parforholdudenfilter_podcast/?hl=da









