Podcast Directory



This version of the Podcast Directory requires Winamp 5.9
 

SWUNG Podcast

SWUNG er din partner i at finde mere fart på cyklen. Vi fokuserer på performance og holder dig opdateret med den seneste viden inden for den tekniske verden. Uanset om du er cykelrytter eller triatlet er det podcasten, du ikke må misse. 
 

Bitre Nord

Bitre Nord er navnet på den billige langside på Aalborg Stadion. Det er også rammen om denne podcast serie, hvor tidligere sportsredaktør Mikkel Ottesen Lønstrup inviterer hovedpersoner fra AaB’s historie på fodbold og perspektiveret samtale om AaB’s fremtid med afsæt i det AaB har været i fortiden og det AaB er lige nu.
 

Kampklar?

I podcasten ”Kampklar?” dykker vi ned i hjertet og sjælen af danske divisionsklubber. I denne serie går vi bagom stadionmurene og spillertrøjerne for at udforske de dybt fascinerende aspekter af klubkulturen, der normalt forbliver skjulte.Vi tager dig med på en rejse gennem en verden af klubtraditioner, fans, frivillige, og alt, hvad der udgør stoffet af en divisionsklub uden for kridtstregerne. Hør spændende historier fra de lokale ultras om det passionerede og ofte ukendte arbejde, der går ind i at opretholde klubånden og hvad klubbers betydning har for lokalsamfundet. Vi diskuterer også de sociale og fysiske kulisser inde på stadion, og giver en samlet vurdering af adskillige af de parametre, som er med til at skabe en god oplevelse til kamp. "Kampklar!” er podcasten for dig, der ønsker at forstå, hvordan kærlighed til klubben strækker sig ud over de 90 minutter på græsset. Vi forsøger at skabe denne indsigt i et stramt 20-minutters format. Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
 

Becks og Svensson

Becks & Svensson tager dig med ind i de hellige haller i fodboldverdenen. Det er ikke en podcast med fokus på opstillinger, taktik og målmandsdrop. Podcasten har fokus på de skøreste og sjoveste historier fra fodboldverdenen med nogle af de største personligheder fra dansk fodbold som afsender. Glæd dig til store grin, vilde historier og alt det bedste fra verdens bedste sport. Værter: Mikkel Beckmann og Martin Svensson Redaktør og klip: Oliver Routledge
 

Den Gamle Hytte

Journalisterne Morten og Michael har været Brøndbyfans i omkring 30 år. Lars Feist har været fan lige så længe og er desuden tidligere træner i 2. divisionsklubben Holbæk. Hver mandag morgen serverer de holdninger, betragtninger og analyser om drengene fra Vestegnens seneste kamp i Superligaen. Tonen og stemningen er løssluppen og til tider plat. Her er ingen tilstræbt objektivitet. Det er 100 procent partisk og 100 procent gult og blåt.
 

FART PÅ

Hver fredag får værterne Martin Svensson og Mikkel Beckmann besøg af en tidligere Superliga-profil. De vil - i diskokuglens skær - sætte stemningen forud for Superliga-weekenden med musikquizzer, missioner, væddemål og straf. Podcasten er betalt og sponseret af MobilePay, der gør det let for dig at holde styr på dit holds bødekasse med MobilePay Box.
 

Calcio Kammeraterne

Calcio Kammeraterne er din danske podcast om italiensk fodbold. I podcasten vender Chris Kaiser og Joachim Voss de vigtigste historier fra verdens smukkeste fodboldland, Italien. I Calcio Kammeraterne analyserer og diskuterer Kaiser og Voss aktuelle historier og tendenser fra calcioens forunderlige verden og i særdeleshed fra verdens smukkeste liga, Serie A. Der vil være masser af fokus på de største klubber i italiensk fodbold - Inter, Juventus, Milan, Napoli, Roma, Lazio, Atalanta og Fiorentina - men også et vågent øje på midterklubberne samt ikke mindst den spændende bundstrid i Serie A.
 

Fodbold Forfra

Oplev historiens største fodboldkampe Forfra med Kian Fonoudi og Patrick Ludvigsen.
 

Stamford Strange

Stamford Strange er din danske podcast om Chelsea FC. Her kan du høre analyser, optakter og meget andet. Humøret afhænger meget af hvordan det går klubben, men én ting kan du være sikker på, og det er, at det hele bliver leveret med masser af passion. Stamford Strange er et fanmedie – af Chelsea-fans, til Chelsea-fans. Drivkraften på podcasten er Johan Strange, og sammen med hans dedikerede gæster kommer han hver uge rundt om alt, hvad der rører sig i klubben. KTBFFH!
 

Mozarts Striber - en podcast om Aarhus Fremad

Er der en særlig Aarhus Fremad-ånd på Riisvangen? Hvem er legenderne, der hænger på opslagstavlen? Og hvad er det i det hele taget for en fodboldklub? Mozarts Striber forsøger at tegne et billede af Aarhus’ næstbedste klub, og det sker via en både kritisk og kærlig temperaturmåling på historien, personerne og fremtidsdrømmene på Riisvangen. Dine værter er Århus Stiftstidendes sportsredaktion: Kim Robin Graahede, Dennis Bjerre og Mathias Maznikar-Hansen.